Vær med i VoresSolrød

Vidste du, at du kan blive medlem af VoresSolrød – hele Solrøds tværpolitiske lokalliste?

Som medlem kan du være med til at forme politikken og få indflydelse på, hvordan Solrød skal udvikle sig i fremtiden. VoresSolrød er uafhængig af landspolitik.

Medlemstallet hos VoresSolrød er stigende og det sætter vi STOR pris på. Men der er altid plads til flere…..

Et medlemsskab giver dig medejerskab, fællesskab og indflydelse. I VoresSolrød får du direkte mulighed for, at være med til at præge listens politik og sikre en ny politisk dagsorden i Solrød med borgerinddragelse og aktivt demokrati.

VoresSolrød er en borgerliste og det er medlemmerne i vælgerforeningen, der i samspil med bestyrelsen og byrådsgruppen danner vores politik.

Et medlemsskab giver dig også adgang til en række medlemsarrangementer. Og så koster det kun 300 kr. om året.

I dag er meget få danskere medlem af et landsdækkende parti, men der er mange, der gerne vil være aktive på kommunalpolitisk plan. Derfor opleves der generelt en stor stigning i tilslutningen til lokallister i Danmark. I en lokalliste finder medlemmerne i fællesskab deres politiske ståsted med udgangspunkt i lokalsamfundets anliggender.

Du melder dig ind i VoresSolrød her: https://voressolroed.dk/vaer-med

Del gerne denne artikel

VoresSolrød nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende orienteret.