Nej tak til slam i Køge Bugt

VoresSolrød deltog – selvfølgelig – i protestsejladsen mod, at der bliver smidt slam i Køge Bugt.

498 kubikmeter slam blev natten til torsdag dumpet i Køge Bugt i forbindelse med anlægningen af den kunstige kaldet Ø Lynetteholm. Det er begyndelsen på de cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale – kaldet gytje – som skal graves op fra Københavns Havn og dumpes i Køge Bugt.

Det er selvsagt ikke noget, der gavner Solrød, vores hav og vores strande. Flere kommuner langs Køge Bugt deler bekymringen og mange, mange berørte borgere på land og til vands deltog i demonstrationen med beslutningen som ligger hos Christiansborg.

Lynetteholm skal stå færdig i 2070 og i december 2021 gik anlægsarbejdet officielt i gang. Vores bekymringer går bl.a. på:

🛑Hvad det kommer til at betyde for havmiljøet og for kysten i Solrød Kommune.

🛑Spredningen af forurenede masser i flere farvande.

🛑By & Havn erkender, at en stor del af gytjen vil sprede sig og altså ikke blive liggende der, hvor det dumpes.

🌿VoresSolrød vil fortsat gøre vores for, at Solrød Kommune, med byrådet i spidsen, gør mest muligt for at påvirke processer og beslutninger omkring Lynetteholmen.

🌿VoresSolrød ønsker at bevare og forbedre vores unikke natur.

🌿VoresSolrød ønsker stærke samarbejder til bevarelse af naturen.

Del gerne denne artikel

Del på facebook
Del på twitter

VoresSolrød nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende orienteret.