KV21
Borgernært lokaldemokrati
VoresSolrød lægger vægt på at være ideologisk uafhængige af landspolitik – for os handler det om solrødborgernes interesser
solrøds borgere er eksperterne - det skal vi bruge positivt
Borgerinddragelse
En del kommuner eksperimenterer i dag med borgerinddragelse. Nogle med større held end andre. Nogle kalder det fokusgrupper, andre har nedsat borgerråd og andre igen ad hoc grupper. Vi skal tage de bedste erfaringer fra andre kommuner og kopiere i Solrød.
VoresSolrød ønsker at gøre borgerinddragelse til en succes på en måde, hvor borgerne oplever, at de har reel medbestemmelse på de beslutninger, der træffes i byrådet.
De nedsatte borgerråd skal have indflydelse på, hvordan borgerne løbende kan være medbestemmende for udviklingen af kommunen.
Vi foreslår derfor borgerråd for Havdrup og landsbyerne samt for Jersie Strand og Solrød Strand. Disse borgerråd skal arbejde tæt sammen med byrådet om en udvikling af kommunen, som borgerne kan forholde sig til i deres lokalområder.
Hvert borgerråd skal derfor opleve reel indflydelse på de beslutninger, byrådet tager for områderne. Målet må være at borgerne kan genkende sine ønsker for lokalområderne, i de beslutninger byrådet tager.
Samtidig skal der i langt højere grad nedsættes ad hoc borgerudvalg – også kendt som § 17 stk. 4 udvalg.
Der skal være mulighed for at få behandlet et borgerforslag politisk. I kommunerne skal et borgerforslag underskrives af lige så mange borgere, som det kræver at få et mandat i byrådet. I Solrød vil det sige, at en sag skal samle omkring 800 underskrifter, for at sende et borgerforslag til politisk behandling i byrådet.
I særlige tilfælde kan der også gøres brug af folkeafstemninger.
Folkeafstemningerne skal behandle emner, der vedrører alle kommunens borgere.
Alle emner skal beklædes med vejledning fra fx. tilhængere og modstandere, og med neutral vejledning om kendte faktorer.
Store emner af lokal betydning skal håndteres lokalt. Det skal gøres ved at inddrage grundejerforeninger, idrætsforeninger, lejerforeninger med flere. Ikke kun som høringsberettigede, men med reel indflydelse.
Et eksempel kunne være Strandens hus. Her har de lokale nedsat sig i en protestgruppe. Brugt penge på en Rambøll rapport, der taler deres sag, skrevet utallige høringsbreve, for så blot at kunne konstatere, at det alene er byrådet, der har afgjort sagen.
Det mener vi ikke, er den rigtige løsning.
I VoresSolrød forestiller vi os, at de lokale borgere i området er med i beslutningsprocessen fra starten af. Både i udvikling af idé og udførsel.
Grundejerforeninger og lejerforeninger skal have mulighed for at iværksætte lokale vejledende afstemninger, som kan give borgergrupperne et stærkt mandat i beslutningsprocesserne.
Beslutningerne vil altid være byrådets ansvar, som dermed beslutter er den endelig vedtagelse af projektet. Men byrådet bør i udsøgt grad tilgodese de lokales egne ideer, frem for egne. Og alene forholde sig til økonomi, miljø og lovgivning ved projektet.
Vi ønsker at byrådsmøderne livestreames til kommunens borgere, samt at spørgetimen medtages i referatet.
Forslaget har været behandlet før, her stemte Venstre, Konservativ og Havdruplisten imod og forslaget blev derfor forkastet.
VoresSolrød har indhentet et tilbud til Livestremning af Kommunens Byrådsmøder og sendt det til alle Byrådsmedlemmerne.
Greve og Køge anvender Livestreaming, det samme gør selvfølgelig mange andre kommuner.
Byrådet anvender i dag pga. Corona lukkede Skype møder som optages og dagen efter ligges på Kommunens hjemmeside.
VoresSolrød ønsker at Byrådsmøderne Livestreames fordi
- VoresSolrøds stemmer skal have LIVE mulighed for at følge deres folkevalgtes medlemmer og arbejdet vi udfører for deres kryds på os.
- VoresSolrød ønsker at alle har mulighed for at deltage på Byrådsmøder, også de travle småbørnsfamilier, de ældre medborgere, de unge og friske, dem med handicap.
- VoresSolrød ønsker et moderne åbent demokrati med mulighed for indflydelse og nærhed til VoresStemmer, alle skal høres og gerne igennem moderne arbejdsværktøjer.
fra vugge til hvile
Et Solrød for alle
Solrød Kommune skal være en kommune, hvor du kan trives i trygge rammer hele livet. Hvor du kan leve hele dit liv, uanset hvilken livsfase du befinder dig i.
Folkeskolen skal gerne være forældrenes første valg. Men det skal samtidig være op til den enkelte familie at vælge, hvilken daginstitution/skole og hvilket værdigrundlag, som skal præge deres hverdag.
Kommunen skal være en aktiv samarbejdspartner og en sparringspartner for private initiativer. Det private initiativ skal understøttes. Det gælder både på skole- og dagtilbudsområdet men også ældreområdet. Diversitet og valgmuligheder mellem flere alternativer er vigtigt, for at sikre tilbud der passer til den enkelte familie eller det enkelte individ.
Solrød skal være den bedste kommune for børnefamilier. Derfor vil vi arbejde for:
Fleksibilitet og valgmuligheder
VoresSolrød ønsker at sikre fleksibilitet og et varieret tilbud til kommunens forældre, samtidig med at trivsel, kvalitet og høj pædagogisk faglighed er i fokus i kommunens institutioner. Alle børn og alle familier er forskellige og dette skal afspejles i kommunens pasningstilbud.
I dag er billedet præget af få og større institutioner – alle beliggende i strandområdet og to i Havdrup.
VoresSolrød ønsker større fleksibilitet og valgfrihed, så alle familier sikres et tilbud, der passer til deres individuelle behov. Det vil sige at kommunen skal have et varieret tilbud af dagplejer, vuggestue, børnehave, SFO – store enheder, små enheder, kommunale tilbud, private tilbud, heltid eller deltid. Det skal også være muligt at vælge hjemmepasning eller privat pasning med tilskud.
Pædagogandel
I dag er andelen af faguddannet personale i daginstitutionerne kun 51%, mens BUPL anbefaler 80%. Vi skal arbejde hen imod at sikre et ordentligt fagligt fundament og tiltrække en større andel af faguddannet personale.
Minimumsnormeringer
Regeringen har ved lov fastsat minimumsnormeringer for alle daginstitutioner, der i øjeblikket er ved at blive implementeret. På papiret overholder Solrød normeringerne, men i praksis er billedet et helt andet. VoresSolrød ønsker at sikre ordentlige normeringer i kommunens institutioner – også i praksis. Anbefalingen er 1:3 i vuggestue, 1:6 i børnehave og 1:9 i SFO og sådan skal det reelt være i Solrøds institutioner. Beregninger viser, at de reelle tal anno 2021 er 1:5,7 i vuggestuer og 1:11,3 i børnehaver.
Tidlig overflytning
Tidlig overflytning bruges i dag i Solrød som en politisk spareøvelse, hvor børn flyttes fra vuggestue til børnehave når de er 2 år og 10 måneder og fra børnehave til SFO hvert år 1. april. Overflytning burde ske senere ellere være baseret på en pædagogisk vurdering. Hvis børn starter i børnehave før de fylder 3 år, skal personalenormeringen følge med. Det sammen skal gøre sig gældende ved tidlig overflytning til SFO.
Loft over forældrebetalingen
Prisen på SFO er meget høj i Solrød og forældre betaler i dag mere for en plads i SFO end i en børnehave. Det er fordi, der ikke er et lovbestemt loft over forældrebetalingen og kommunerne må derfor opkræve en højere egenandel af udgifterne til SFO. Forældrebetalingen i Solrød ligger således på en 4. plads over de dyreste kommuner i landet.
Åbningstider
Solrød kommune nyder godt af at være en pendlerkommune. Mere end 78 procent af borgerne pendler således ud af kommunen. Mange børnefamilier er i dag udfordret af manglende fleksibilitet, når det gælder børnepasning. Åbningstiderne i institutionerne er for ufleksible og passer ikke til børnefamiliernes behov. Det tvinger flere af de voksne til enten at gå på deltid eller at fravælge Solrød Kommune. Det vil vi i VoresSolrød ændre på.
Private initiativer
Et varieret udbud af daginstitutioner er en gevinst for kommunen. Derfor vil vi bakke op om ildsjæle, der ønsker at starte et privat dagtilbud.
Ønsket om at starte et privat dagtilbud kan være at man ønsker et andet pædagogisk udgangspunkt. Det kan f.eks. være en skovbørnehave, gårdbørnehaver, deltidsbørnehave, Steinerbørnehave, osv.
En undersøgelse fra RUC viser, at der er en større pædagogisk variation blandt de private tilbud end blandt de kommunale tilbud. Flere private institutioner vil således være med til at sikre innovation, kvalitet og mangfoldighed
VoresSolrød vil fokusere på at forbedre rammerne og dialogen
Folkeskoleområdet har høj prioritet for os, da det drejer sig om vores børns trivsel og læring. Vi mener, at at den fremtidige formand for området skal være velorienteret om skolernes udfordringer, og de rammer, der omgiver lærernes arbejde – både fordele og ulemper herved. Området skal have høj politisk prioritet og være præget af ambitioner og tæt samarbejde.
Grundlaget for vores liv og for vores værdier lægges, mens vi er børn.
Skolen spiller her en vigtig rolle. En stærk grundskole er fundamentet for børns og unges personlige og sociale trivsel. Grundskolen skal tillige sikre høj faglig viden og dannelse.
Vi mener, at folkeskolen skal være forældrenes første, lokale valg.
I Solrød ser vi en stigende søgning mod privatskoler. Kvaliteten i folkeskolerne skal højnes ved at lytte til de ansatte og til fagfolk. Hvordan skaber vi gode undervisningsmiljøer? Hvordan skaber vi en god skoledag, der passer til børnenes udviklings- og alderstrin? Vi mener, at det kunne være gavnligt, at give
skolebørnene en kortere skoledag.
Skolerne skal i højere grad lede og drive sig selv.
Vi går ind for en afbureaukratisering af skolerne. Det vil frigøre resurser til kerneopgaven. Vi mener, at man i højere grad skal lade skolerne arbejde med udvikling på en måde, der passer til deres skole og deres elever. Kommunen skal stå til rådighed som en sparringspartner. I den henseende ønsker vi mere dialog mellem skolerne og udvalget.
Vi mener, at formanden for området skal kende skolerne og deres styrker og udfordringer – herunder arbejdsmiljø. Der skal være en naturlig dialog med lærerforeningen og skolerne om dagligdagen og om ambitionerne for skolerne – og først og sidst, om at sikre alle børns trivsel. I en tæt dialog kan man samarbejde om udvikling og evt kompetencegab og ved skolereformer. Kommunen er medansvarlig for, at skabe et godt arbejdsmiljø, der kan tiltrække og fastholde lærere.
Vi mener, at skolerne skal have plads til, at forholde sig frit til brug af test og læreplaner. Vi bør overveje, hvad den massive brug af tests gør ved børnene i de år af deres liv, hvor de skal øve sig og opøve mod på livet.
Besparelser, dårlige arbejdsvilkår og folkeskolereformen fra 2013 har medført, at danske skoler er presset så de har vanskeligt ved at løse de opgaver, som står i folkeskolens formålsparagraf.
Vores dygtige lærere i Solrød har et højt antal undervisnings-timer, på ca. 27-28 timer pr uge. Det er et højt tal og det slider på lærerne.
De sidste mange års besparelser, og de besparelser der netop er bebudet, betyder, at værdifulde ordninger såsom to-lærer er voldsomt under pres selvom man kender betydningen her af. Efterudddannelse indenfor fag og vejledningsfunktioner er også under pres. Tidligere havde man en fagkonsulent på alle fag men det er der ikke længere råd til. Tiden til at give eleverne feedback er også begrænset, hvilket er stik imod erfaring og viden om, at her lærer eleverne.
Med det stigende børnetal i Solrød er skolerne under pres, både i forhold til kvadratmeter men også i forhold til resurser og inklusion. Klassekvotienten Solrød er steget med 7,5% fra 2010 til 2021. Kommunen skal prioritere en lav klassekvotient og prioritere skolerne i budgettet. Økonomien skal geares til udviklingen det gælder også på specialområdet. Midlerne til inklusion skal følge med opgaven. Det er urealistisk, ikke at øge budgetter eller antallet af ”specialklasser” når elevtallet stiger. Det er den aktuelle situation i Solrød.
Vi mener, at Solrød Kommune skal gribe de chancer der er, for at deltage i forsøg som feks. ‘Frikommuner’ og andre forsøgsordninger til udvikling af skolerne. Det giver andre muligheder for at prioritere og udvikle skolerne. Vi kan med fordel kigge på hvilke ordninger andre kommuner har haft gode erfaringer med. Århus Kommune har fx arbejde med en NEST-model, hvor man opretholder én klasse på en årgang, der indeholder færre elever og derfor kan tage imod de elever der trives mindre godt i store klasser.
I Solrød Kommune skal du trives uanset, hvilken livsfase du befinder dig i. VoresSolrød vil, at alle borgere inddrages aktivt – det gælder også de unge. Vi skal støtte vores unge, så de sendes godt på vej videre til voksenlivet.
Solrød Kommune skal være en tryg og spændende by at være ung i. Et eksempel på et velfungerende privat initiativ er Solrød Fester 2.0, som forældre i Solrød har lavet, for at sørge for at der er arrangementer, der er interessante for vores unge i kommunen. Gruppen har til dels etableret sig lidt i frustration over manglende initiativer målrettet de unge.
VoresSolrød mener, at ungdommen er en tid, som har værdi i sig selv. De unge er samtidig kommunens fremtid.
I Solrød Kommune skal der være trygge rammer om alle livets faser.
Alle skal behandles værdigt. Det skal kendetegne seniorpolitik og plejen.
Frem mod 2025 vil antallet af borgere over 65 år stige med over 15%.
Bedre helbred, ny viden og ny teknologi har medført, at vi kan klare os selv,
indtil vi i gennemsnit bliver 80 år mod tidligere 75 år. Seniorpolitikken skal afspejle denne
positive udvikling, at vi lever længere og er friske længere.
VoresSolrøds’ seniorpolitik tager udgangspunkt i de grundlæggende værdier:
Politik og pleje skal afspejle borgernes ønsker
- At selvbestemmelse er udgangspunkt for hjælp og pleje
- At kvalitet og sammenhæng i pleje og behandling prioriteres højere end systemer og bureaukrati
- At sund kost styrker det fysiske helbred og livskvaliteten
- At en værdig afslutning på livet med nærvær og respekt for den enkelte og de pårørende
Tilgængelig information
Information fra det offentlige skal være formuleret forståeligt og være tilgængeligt dels digitalt og dels i papirform fx. på rådhuset og biblioteket.
Kendt plejepersonale er tryghed
Antallet af fastansatte i hjemmeplejen skal øges, så anvendelse af vikarer begrænses. Det skal sikres gennem en rekrutterings- og fastholdelsespolitik med fokus på efteruddannelse.
Plads til at blive senior i Solrød
VoresSolrød vil arbejde for, at vi får markant flere leje- og ejerboliger til seniorer. Flere seniorboliger vil frigøre villaer til børnefamilier – dét er en attraktiv ”win-win”. Et midlertidigt opgaveudvalg bestående af fx. repræsentanter fra Solrød Ældreråd, Ældresagen, borgere og andre interessenter, skal afklare de specifikke behov og ønsker til fremtidens seniorboliger i Solrød Kommune.
Vi skal investere i et velfærdssamfund, som vi kan være bekendt og stolte af!
I Solrød, som i andre kommuner, er det et grundvilkår at velfærd skal sikres inden for et begrænset økonomisk råderum. Det er nødvendigt, at være fokuseret på, hvad der virker og hvorfor det virker.
Vi mener, at midlerne til området skal følge demografien. Vi skal i højere grad handle med rettidig omhu. Det er ikke optimalt, at man fra den ene dag til den anden, må ansætte 7 medarbejdere i Børne- og ungerådgivningen. Det vidner om manglende løbende føling med området.
Selvbestemmelse og inddragelse
Udgangspunktet er, at borgeren er ekspert i eget liv – og skal have livet til at fungere på egne betingelser. De kommunale indsatser skal basere sig på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvstændighed. Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge egne kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv – og det gælder uanset, om vi taler børn eller voksne.
Udgangspunktet er borgeren
I jagten på resultater, må vi dog ikke glemme, at forskellige mennesker kræver forskellige løsninger. Der er mange veje til det gode liv.
Når livet ind imellem byder på udfordringer, der er for store at klare alene, skal kommunen og fællesskabet på bedst mulig måde bidrage med den støtte og vejledning, der er brug for. Udgangspunktet skal være den enkelte borgers situation og forudsætninger.
Fremtidens socialpolitik tager afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter i deres eget liv. De kommunale løsninger og støttemuligheder skal i højere grad have blik for det samlede livsforløb, og på nødvendigheden af sammenhæng i de kommunale løsninger.
Der er brug for en åben diskussion af, hvad kommunens kerneydelser er på det sociale område. Hvad er formålet med støtten, og hvem skal have den? Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved praksis og ’plejer’.
Det gode møde mellem borger og system.
I mange kommuner oplever borgerne, at retssikkerheden er under pres. Den kommunale forvaltning kan ikke nødvendigvis genkende denne oplevelse. Dialog om sagsbehandling og retssikkerhed kan bygge bro mellem de to opfattelser.
Skab dialog om god sagsbehandling
God sagsbehandling er fundamental for retssikkerheden og nødvendig for at borgere og myndighed kan opbygge tillid til hinanden. I en god dialog om sagsbehandlingen kan man afklare eventuelle problemer og komme frem til, hvordan mødet mellem borger og kommune kan forbedres.
Borgeren har ikke altid ret – kommunen har heller ikke altid ret.
God sagsbehandling og god adfærd er fundamental for retssikkerheden. Gevinsten ved god sagsbehandling er mange:
- Gladere og mere selvhjulpne borgere
- Fokus på kerneopgaven
- Flere korrekte afgørelser og derved besparelser på klagesager
- Større medarbejdertilfredshed
Tværkommunal inspiration og samarbejde
Det kan være gavnligt, at trække på andre kommuners erfaringer. Med udgangspunkt i borgernes erfaringer og medarbejdernes erfaringer, kan det udforskes, om et tværkommunalt samarbejde i højere grad vil give mening.
Tidlig indsats – fornuftigt både menneskelig og økonomisk
Tidlig indsats og forebyggelse kan øge livskvaliteten og forbedre samfundsøkonomien. Den tidlige indsats skal foregå der, hvor barnet eller den voksne færdes i deres dagligdag.
Ofte får man bedre og billigere resultater ved at investere i indsatser, der dækker bredt på tværs af områder og ved at have fokus på forebyggelse og tidlige indsatser.
Vi skal turde se ud over et livsforløb eller livsregnskab. Kommunerne skal investere i livsforløb. En god kompensation kan betyde, at borgeren på det lange stræk koster mindre. Alle vil gerne kunne give noget tilbage.
Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp, eller at alle kan bidrage lige meget. Men kan vi styrke den enkeltes mestring af eget liv – næsten uanset udgangspunkt – vil i sidste ende give flere mennesker mulighed for at bidrage til fællesskabet.
Lyt til de professionelle.
Tidlig indsats kræver, at vi lytter til det de fagprofessionelles iagttagelse af, at der er behov for indsats i dagtilbuddene og behov for sammenhængende indsats mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Borgerrådgiver
Kommunen har netop fået bevilliget en borgerrådgiver – på halv tid. Vi vil gøre ordningen permanent og fuld tid. Ordningen har den funktion, at styrke dialogen mellem borgere og forvaltning og sikre klageadgang og konstruktiv brug af klager til forbedring af kommunens sagsbehandling.
Whistleblowerordning
Andre kommuner har en etableret “whistleblowerordningen”, hvor ansatte i kommunen kan indgive oplysninger, hvis de har viden – eller begrundet mistanke – om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder i kommunen. Vi mener, at det vil være gavnligt at have en sådan ordning i Solrød.
Solrød er både land og by
Land og by
Et af Solrøds helt særlige kendetegn er strandområdet med bosætning. Men Solrøds DNA er også Havdrup og en lang række mindre oprindelige landsbyer vest for motorvejen: Karlstrup, Solrød Landsby, Jersie Landsby, Naurbjerg, Kirke Skensved og Gl. Havdrup. Dem skal vi værne om og de særlige karakteristika, der findes her.
Landsbyerne i Solrød står foran flere store forandringer, der kan sætte deres præg på landsbyerne for fremtidige generationer.
Her tænkes på planstrategien, der giver mulighed for udbygning af flere landsbyer, men også øget tung transport, manglende cykelstier, osv. Landsbylaugene skal i fremtiden inddrages i processerne i langt højere grad, når der skal tages beslutninger, der har indflydelse på landsbyernes fremtidige udvikling.
støjen skal monitoreres og bekæmpes
Støjbekæmpelse
Støj skal bekæmpes og minimeres. Nyere forskning har dokumenteret, at støj kan give alvorlige sygdomme. I en kommune som vores med motorvej og tog i baghaven og snart også et Transportcenter, skal støjbekæmpelse prioriteres højere.
Vejstøj er et stigende problem i vores skønne kommune. 3.000 boliger er plaget af støj over de tilladte grænseværdier. Med et gennemsnit på 2 borgere pr. bolig er tallet 6.000 borgere ud af kommunens 23.395.
Luftforureningen og støjen skal løbende overvåges. På den måde kan vi skabe legitimitet for forebyggende lokalpolitiske tiltag, såfremt målingerne viser et sundhedsskadeligt. Det være sig fra motorvej, transportcenter, Biogasanlæg med videre. Vi foreslår en fast opsat støj- og luftmåler mellem Jersie Landsby og det kommende transportcenter. Ligeledes ved Taastrupvejen og ved andre af de kommende borgerråd udpegede områder.
Støjanalyser skal danne grundlag for en nutidig støjpolitik.
Støj skal bekæmpes i samarbejde med andre kommuner, derfor skal Solrød indgå i partnerskaber med andre kommuner i Gate 21 og Silent City.
Vi ønsker desuden at iværksætte hjælpeinitiativer til de 3.000 mest støjplagede boliger via Trafikstyrelsens puljer
Vi ønsker at lade os inspirere af Ishøjs erfaringer med udbygning og forbedring af støjvolden. I Ishøj er anlægssprojektet:
- Finansieret igennem modtagelse af jord fra metrobyggeriet i København. Ishøj Kommune får betaling for at modtage jord og betaler efterfølgende entreprenøren, som udbygger støjvolden.
- Støjvolden vil reducere antallet af støjbelastede boliger over 58 dB fra 1830 til ca. 729. Der vil derfor være 1101 boliger, hvor støjniveauet reduceres til under den vejledende grænseværdi i Ishøj Kommune.
- Der opnås en støjreduktion på op til ca. 7 dB de steder, hvor den eksisterende støjvold har den ringeste støjdæmpende effekt. Dette er på steder, hvor den eksisterende støjvold er helt eller delvist gennembrudt, især syd for Ishøj Stationsvej. Nord for Ishøj Stationsvej er volden mere sammenhængende, og her vil hovedparten af boligerne få en støjreduktion på 3-5 dB.
- De steder, hvor der opnås en reduktion på 5-7 dB, vil det opleves som en væsentlig ændring/forbedring af støjforholdene. De steder, hvor der opnås en reduktion på 3-5 dB, vil det opleves som en mindre, men hørbar, forbedring. Målingerne er foretaget af SWECO 2017.
- Støjvolden går fra Ishøjs grænse fra Vallensbæk til Ishøjs grænse til Greve kommune, altså omkring 2,7 km. Volden bliver forhøjet fra 6 til 12 meter.
- På støjvolden plantes blomster til fordel for biodiversiteten
- Rekreation er tænkt ind i anlægsprojektet via stier, legepladser, mv
vi skal værne om vores natur og klimaet
Mere natur – mindre beton
Vi skal værne om vores natur og vores rekreative arealer. Lige meget hvor du bor i kommunen, må du ikke være langt væk fra natur og rekreative områder. Vi skal også tænke i biodiversitet. Hvem nyder ikke fuglene om sommeren, humlebierne og det røde egern bare for at nævne nogle eksempler. Naturområdet skal have sin faste post i det kommunale budget.
I Solrød har vi nogle helt særlige beskyttede naturområder som moser, kalkgrav, Staunings Ø, osv. Vi skal bevare disse områder med høj naturværdig og forbedre de arealer, hvor der er naturpotentiale.
Vi befinder os globalt i en biodiversitetskrise og dette gælder også i Solrød Kommune. Naturen er under pres på grund af byudvikling og fortætning af eksisterende byområder. Men sådan behøvede det ikke være. Vi skal leve op til kommunens slogan ‘Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo’ og sikre mere natur til både biodiversitet og rekreation og beskytte vores helt særlige naturområder.
Natur og klima skal fremadrettet indtænkes i alle større projekter og kommunen skal være mere offensiv, når det kommer til statslige eller private projekter, hvor der kan stilles krav om erstatningsnatur, vedvarende energi, klimatilpasning, osv.
Naturområdet skal have en opgradering og der skal afsættes midler på det kommunale budget, som er øremærket natur.
Naturkvalitetsplanen skal være en handlingsplan, der implementeres i praksis og ikke blot ender i en skuffe.
Solrød er en del af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner og har i 2020 vedtaget klimaplan 2020-2030, hvor der fastsættes en CO2 reduktion på 70% i 2030. VoresSolrød mener, at kommunen også skal gå forrest ved at vise det gode eksempel. Det kan f.eks. være ved at skifte til el-biler, at benytte fossilfri energikilder i kommunale bygninger, at inspirere til en økologisk- og klimavenlig kostpolitik for de kommunale institutioner, borgere og virksomheder skal indgå i samarbejdet for at sikre klimaomstillingen, osv.
Solrød Kommunes miljøpolitik skal indeholde en realistisk miljøsikring. Sammen med borgerne skal vi arbejde for de bedste løsninger. Med lang og lav kyststrækning vil der potentielt komme udfordringer med oversvømmelser. Her skal vi arbejde tæt sammen med borgerne, der bor tæt ved. Men også andre områder i Solrød Kommune er truet af oversvømmelser. Igen er der tale om et samarbejde mellem de nedsatte borgerråd, grundejerforeninger og lejeforeninger der er berørt.
I forhold til miljøsikringen indgår beplantning også. Flere træer, – mange flere træer. Vi har græsarealer/volde langs motorvejen, hvor der uden problemer kunne plantes træer.
Markskel kunne afgrænses af træer og buske. Også træer langs vores veje sålænge det ikke går udover trafiksikkerheden.
Solrød mangler i den grad skov og den eksisterende bliver udsat for pres på grund af de mange besøgende. Danmark har en national strategi om, at 25 % af Danmarks areal skal være dækket af skov inden udgangen af det 21. århundrede. Hvis vi skal nå den målsætning i Solrød, skal rammerne for privat skovrejsning tilpasses og kommunen skal understøtte det private initiativ. Samtidig skal der rejses skov på de kommunale arealer, hvor det giver mening og kan lade sig gøre.
respekt for borgernes penge
Ansvarlig økonomi
Solrød Kommune har i dag en sund økonomi og det skal vi blive ved med at have. Vi skal have en økonomi i balance med respekt for borgernes penge.
Vi ønsker at prioritere nytteprojekter frem for prestigeprojekter og mener, at borgernes penge har det bedst i deres egne lommer.
Pengene skal i størst mulig omfang anvendes på, at kerneydelsen til vores unge, ældre og udfordrede er i top og til langt bedre faciliteter i det offentlige rum.
Dernæst skal prioriteres projekter, der skaber størst nytteværdi for kommunens borgere.
Vores Solrød ønsker, at passe på borgernes penge. Skatter og afgifter skal være på niveau med vores nabokommuner og andre sammenlignende kommuner.
Vi bør ikke spare borgernes penge op til prestigeprojekter, som ikke skaber værdi for borgerne.
Solrød kommune bør ikke fortsætte med, at have en kassebeholdning som ligger langt over landsgennemsnittet.
Vi ønsker en økonomi i balance – forstået på den måde, at vi skal opkræve hvad der er nødvendigt for at drive en ansvarlig, veldreven og effektiv kommune.
Kommunen benytter sig primært af 4 årige budgetter. Vi vil i højere grad gøre brug af business cases, hvor man over anlægsinvesteringens levetid ser på det samlede cash flow og holder det op imod fordele og ulemper ved projektet.
Budgetterne bør som minimum være 10 årige sådan, at man får et bedre overblik over kommunens drift og likviditet på den længere bane.
Vi ønsker gennemsigtighed i budgetterne uden skjulte reserver i form af manglende budgetlægning af grundsalg og overbudgettering af omkostningerne.
Det skal være lettere for borgerne at følge med i kommunens økonomi.
Fokus og prioritering på det aktive liv i Solrød Kommune
Sundhed og sikkerhed
Vi ønsker:
- Nul-tolerance for trafikulykker i vores Kommune
- Gode vilkår for sport og fritidsaktiviteter
- Sikre trafikforhold for vores børn og unge
Solrød Kommune skal være et trygt sted at leve for alle. VoresSolrød ønsker en nultolerance for ulykker i trafikken, derfor skal sikkerhed prioriteres højere. Rundkørsler og skoleveje skal anlægges med vejpump, som det eksempelvis er gjort i Slagelse Kommune.
Samtidig kan vejstøj have helbredsmæssige konsekvenser som f.eks. forhøjet blodtryk, hjertesygdom, slagtilfælde og for børn og unge kan det medføre indlæringsproblemer, angst eller depression. Vi skal derfor tage de lokale støjproblemer seriøst.
Solrød Kommune skal være et trygt sted at leve for alle. VoresSolrød ønsker en nultolerance for ulykker i trafikken, derfor skal sikkerhed prioriteres højere. Rundkørsler og skoleveje skal anlægges med vejpump, som det eksempelvis er gjort i Slagelse Kommune.
Vores børn skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje, fortove og cykelstier i hele kommunen – også i landsbyerne.
Derfor vægter vi trafiksikkerhed tungt. Vi skal operere med en nultolerance overfor trafikulykker. På arealer hvor vores børn færdes, skal der være fortov og cykelstier. Der skal være et tilstrækkelig udsyn for bilerne. Vi vil arbejde for at sætte hastigheden ned, hvor mange bløde trafikanter færdes.
F.eks. mener vi, det er optimalt at sætte hastigheden ned ved Strandvejen til 40 km/t. Der er mange farlige udkørsler fra de små tilstødende veje og udsynet er ofte forholdsvis dårligt. Et andet eksempel er rundkørslen på Tåstrupvejen, hvor Vestre Grænsevej støder til. Der er ingen cykelstier og en dårlig vejbelysning mod Uglegårdsskolen, på trods af at der er mange skolebørn, der dagligt cykler den vej. Der skal arbejdes med bedre udsyn og en sænkning af farten. Dette vil ikke bare øge sikkerheden for de bløde trafikanter, men også have en dæmpende indflydelse på vejstøjen.
Lignende eksempler på sikkerhedsmæssige og støjdæmpende mulige forbedringer, finder vi også andre steder i kommunen.
vi ønsker at sikre gensidig respekt og tillid
Ordentlighed og tillid
Ordet demokrati kommer fra græsk og betyder folkestyre. Demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling, der kræver respekt for andre menneskers holdninger.
VoresSolrød mener, at det skal være sammenhæng mellem den demokratiske styreform og den demokratiske praksis i kommunen. Alle skal kunne komme til orde. Vi ønsker, at være med til at sikre en god og tillidsfuld dialog om de politiske sager, der rør sig i Solrød kommune.
Tillid går begge veje. Kommer vi i byrådet, skyldes det, at borgerne har udvist tillid ved at vælge os. Vi vil udvise tillid til borgernes evner og ressourcer ved at lytte og inddrage dem mere i beslutningerne.
Demokratiet skal “åbnes op” og vi skal lade flere komme med ideer til, hvordan lokaldemokratiet kan styrkes.
Tonen i den lokalpolitiske debat, både på internettet, i byrådet og i det offentlige rum, kan være grov og kan afholde mange fra at involvere sig.
Det mener vi er rigtig skidt, fordi et velfungerende lokaldemokrati bygger på dialog, respekt og tillid.
Alle parter har ansvar for, at drage nytte af andres perspektiver og indsigter. Alle borgerne skal opleve, at de bliver hørt – også når de er uenige med det kommunale flertal.
I den politiske debat skal politikerne gå forrest og vise det gode eksempel. De folkevalgte, skal udvise tillid til borgernes mening og engagement, de skal være positive overfor borgerne – også når de er uenige. Den lokale debat skal være en værdig dialog.
Politikerne skal have tillid til, at borgerne er deres egen hverdag og nærmiljø nærmest. De skal inddrages, når der skal byudvikles.
Borgerne skal ikke længere opleve, at der blindt byfortættes og opføres stor-industri i lokalområdet.
Tiltrækning af nye borgere må ikke ske på bekostning af de kvaliteter, som vi alle har tilvalgt, da vi bosatte os.
Vi skal genopbygge borgernes tillid til politikerne. Vi mener, at det nye byråd skal tage ansvar og vise borgerne tillid. Der skal være overensstemmelse mellem værdier og handlinger. Således kan politikernes troværdighed genoprettes.
Afstanden mellem byråd og borgerne fra både land og by skal minimeres. Derfor mener vi, at byrådsmøderne skal livestreames til kommunens borgere, samt at spørgetimen livestreames og medtages i referatet.
